POSSIBLE GREENLAND
Byherre
Arkitekt
Igeniører
Entreprenør
Underentreprenør
Opgave
Beliggenhed
Omfang
Anlægsudgift
År

Projektet How to swallow a whale var en del af det grønlandske-danske bidrag til Venedig Biennalen i 2012, verdens største arkitekturudstilling. Projektet blev udarbejdet af TNTnuuk og de danske virksomheder Elkiær & Ebbeskov Arkitekter og Hausenberg.

Der findes ingen genvej til en bedre fremtid. En reel udvikling må være et resultat af mange forskellige nødvendige og sammenhængende handlinger. Det handler om at formulere en fremtid, som er dybt rodfæstet i befolkningen. Det handler om at definere vores fælles værdier. Det handler om at formulere en fælles vision, der kan guide os alle i den rigtige retning. Vi tror det bedste værktøj til dette er at få så mange som muligt engageret i en bred og dyb samfundsdebat. Kun en bred og dyb debat kan hjælpe os med at opnå vigtige erkendelser, at tage kloge beslutninger og at udvikle intelligente løsninger.

’Status quo ikke er en mulighed’

Et varmere klima giver i disse år Grønland helt nye muligheder. Når isen trækker sig tilbage bliver det rentabelt at udvinde undergrundens mineraler og olieforekomster, og det bliver muligt at kultivere jorden i den sydlige del af landet og blandt andet dyrke kartofler og holde får.

Grønland har akut behov for flere indtægter. Landet kæmper med et lavt uddannelsesniveau, en stor offentlig sektor, sociale problemer og økonomisk afhængighed af Danmark. Den grønlandske Velfærdskommission konkluderede i 2011 at ’status quo ikke er en mulighed’. Men det er ikke lige til at udnytte de nye muligheder. Opgaven skal løftes af kun trestusind grønlændere spredt ud på verdens største ø. En ø uden veje og et barsk arktisk klima. Og en ø med en befolkning som på blot to generationer er gået fra at være fangere til at leve i en moderne velfærdsstat.

Lande og internationale virksomheder ser i disse år sultent efter rigdommene i Grønlands undergrund. Det kræver en ekstraordinær indsats af de grønlandske politikere og den grønlandske befolkning, hvis udnyttelsen af de mange nye muligheder skal komme alle i det grønlandske samfund til gode. Vi tror et vigtigt værktøj er en bred og dyb debat om fremtidens Grønland. Der er brug for at få defineret de grønlandske værdier til at guide politikere og borgere i arbejdet med at skabe en stærk vision for et bedre Grønland.

Hvor skal Grønland hen? 

Når et lille fattigt land som Bhutan vælger at begrænse turismen, så er det ikke nødvendigvis udtryk for manglende forretningssans. Det er også en radikal beslutning, som understøtter en stærk udviklingsfilosofi om at landets vækst ikke kun skal måles i økonomi, men også i befolkningens lykke – Gross National Happiness. Man kan opfatte begrænsningen af turismen som et udtryk for, at Bhutan ikke vil løbes over ende; at landet vil have sig selv med i udviklingen. På kort sigt koster det indtægter, men måske vinder landet noget andet på lang sigt?

Grønland oplever i dag, at mange muligheder ligger åbne: Effektivisering af fiskeriet, landbrug i Sydgrønland, mineraler, uran og sjældne jordarter i fjeldene, måske olie i undergrunden. Dertil kommer turisme, vandkraft og måske i fremtiden drikkevandsreservoir. Hvordan opnår grønlænderne kompetencer, så de selv kan udnytte ressourcerne? Hvilke ressourcer skal Grønland satse på? Hvordan kan man sikre at gode idéer kan gennemføres? Hvilke krav skal Grønland stille til de udefrakommende kapitalinteresser? Hvilken rolle skal grønlænderne selv have? Hvilke parametre skal Grønland måle succes på?

How to cultivate Greenland er ikke et simpelt spørgsmål om at udnytte enhver ressource hurtigst muligt. Det er et komplekst spørgsmål om at prioritere blandt eksisterende og nye ressourcer og udnytte dem på de for Grønland rigtige måder. Måder som på kort sigt afhjælper akutte problemer, men uden at spænde ben for en langsigtet udvikling mod et bæredygtigt samfund. Grønlænderne ønsker, at udnyttelsen af landets ressourcer skal gå hånd i hånd med løsning af samfundets økonomiske og sociale problemer, og at udviklingen skal ske på grønlandske præmisser. Men denne sammenhæng er langt fra givet, og sker kun hvis vi træffer de rigtige beslutninger.

Grønland har brug for at tænke sig godt om, træffe kloge valg og være godt forberedte. Hvis vi vil forandring, så må vi overvinde geografien og begynde at arbejde og tale sammen trods de store afstande. Kun ved at koordinere vores initiativer kan vi opnå den synergi og kraft, som kræves for at komme videre. Debatten er i fuld gang. Blandt politikere, i medierne, i befolkningen, i erhvervslivet, på uddannelsesinstitutionerne og i organisationerne.

Grønland er en del af verden, men vi må som Grønlændere selv tage styringen og bestemme vores fremtid. Hvis ikke vi gør det, så vil andre bestemme for os. Hvad er din vision?