Pinngortitaleriffik
Bygherre
Grønlands Naturinstitut
Arkitekt
tnt nuuk, totalrådgiver
Ingeniører
Inuplan
Entreprenør
Permagreen
Underentreprenør
Arssarnerit og HJ-TEK
Beliggenhed
Nuuk
Omfang
Nybygning 1.400 m²
Anlægsudgift
45 mio.
År
2015 - 2017

Den nye bygning til Naturinstituttet rummer de nye faciliteter, som skal muliggøre en mere omfattende grønlandsk naturvidenskabelig uddannelse og forskning og virke som hjemsted for Grønlands Center for Sundhedsforskning.

Pinngortitaleriffik / Naturinstituttet, Kalaallit Nunaanni Peqqissusermik Ilisimatusarfik / Grønlands Center for Sundhedsforskning og Ilimmarfiik har længe haft behov for større rammer;  dels ønsker de 3 institutioner at indgå i et endnu tættere samarbejde end de har mulighed for i dag. Dels ønsker Naturinstituttet fremover at udbyde en ny naturvi­denskabelig mastergrad for studerende fra både Grønlands Universitet, Aarhus Universitet og University of Manitoba. Endelig ønsker man for Grønlands Center for Sundhedsforskning / Kalaallit Nunaanni Peqqissusermik Ilisimatusarfik at forbedre deres forskningsmuligheder.

Bygningen har et samlet bruttoareal på ca. 1.500 m² og er disponeret i 2 overordnet afsnit; auditorium, laboratorier, undervisnings-, forsknings- og kliniklokaler i et større undervisnings- og forskningsafsnit i 3½ etager, samt 6 forskerboliger i et mindre boligafsnit i 2 etager.

Udsigten og koblingen til det omkringliggende landskab har været medbestemmende i forhold til bygningens udformning, placering og orientering. Den nye bygning ligger langs en fjeldtop med en klar orientering mod nordøst, hvilket minimerer vindmodstanden og mindsker varmetabet, og sikre en fantastiske udsigt ud over landskabet mod nord. Bygningen virker derfor som en variant af naturinstituttets eksisterende bygningsstænger, der alle placeret parallelt med de fremherskende vindretninger fra henholdsvis sydsydøst og nordnord­vest. Bygningen indgår dermed i et rumligt og funktionelt samspil med omgivelserne, samtidig med at den fremstår med en egen identitet.

Bygningen består grundlæggende af to volumener, der forskyder sig i plan og snit. Opdelingen og forskydningen er en funktion af huset rumlige opdeling, terrænets udformning og synlinjer til Sermitsiaq fra de omkringliggende bygninger.

Det største volumen - undervisnings- og forskningsbygningen - ligger med en ensidig taghældning og strækker sig ud mod havet og Sermitsiaq. Den mindre volumen, boligafsnittet, ligger som en indskudt klods i det større volumen, og får lov at hæve sig lidt over terrænet. Særligt denne spejder mod fjorden og fjeldene, som al udsyn fra denne bygningsdel fokuserer der hen imod. Taget og de to gavle trykkes en smule ind mod den ene side af den indvendig langsgående gang for at underdele volumnet yderligere. Det sydvestlige hjørne trækkes ind i bygningen for på den måde at friholde udsynet fra naturinstituttets seneste tilbyg­ning.

Bygningens form giver dels giver mulighed for en passende rum­højde i de forskellige typer rum, og samtidig giver mulighed for en vinduesstribe monteret i taget, så lyset kan trænge helt ind i bygningen. Lysets betydning og solindfaldet er et overordnet parameter for interne organiseringen af bygningen. Særlig betydning har gan­gen, der virker som en lysgivende snit og sikrer at