Kunne du tænke dig et arbejde med arkitektur i et ekstremt klima, natur og kultur? Har du lyst til et arbejde, hvor du veksler mellem forskelligartede projekter i forskellige skala og funktion? Har du mod på et fagligt og personligt eventyr i Grønland? Så er det dig vi søger til vores team i tegnestuen i Nuuk,

Vi søger en rutineret arkitekt til vores tegnestue i Nuuk, som kan være med til at udvikle nye projekter og videreudvikle igangværende projekter forskellige steder i Grønland.

Vi forventer, at du har min. 3 års erfaring og fagligt er;

  • En stærk konceptudvikler og god til at analysere kontekstuelle situationer
  • God til at formidle fortællingen om projekterne, både i form af tekst, 3d illustrationer / film og opsætning til præsentationer
  • God til at samarbejde blandt mindre teams af arkitekter, konstruktører og ingeniører, men i lige så høj grad har mod på at tage ansvar og kan arbejde selvstændigt.

Det er et krav at du kan arbejde trygt med Adobe-pakken, SketchUp og Autocad og en fordel af du har erfaring med forskellige renderings- og animationsprogrammer.

Derudover forestiller vi, at du har masser af gå på mod, taler dansk, og har en grundlæggende interessere for arktisk arkitektur, samfund, kultur og natur.

Om tntnuuk
Vi er en tegnestue hvor vi er 10 medarbejdere – 6 i kontoret i Nuuk og 4 i København. Tegnestuen er en driftig arbejdsplads med mange projekter i forskellige skala og karakter rundt omkring i Grønland. Vi tilbyder et dynamisk og uhøjtideligt arbejdsmiljø med tæt samarbejder mellem tegnestuen i Nuuk og København. Med et særligt fokus på æstetik, funktionalitet og bygbarhed arbejder vi for at skabe bygninger, som er gode for brugerne, og som tilpasser sig de givne landskaber, byen og omgivelser.

Om Nuuk
Nuuk er en dynamisk arktisk hovedstad i rivende udvikling med 17.000 indbyggere og ligger 5 timers flyvetur fra Danmark. Nuuk rummer mange gode kulturelle og aktivitetstilbud med fx svømmehal, biograf, caféer, restauranter og kulturhus, seminarer og konferencer mm. Naturen er samtidig allestedsværende og tilbyder en række muligheder for blandt andet vandring, ski og hytteophold i fjeldene, og sejlads, fiskeri og hvalsafari i fjordene. Byen rummer en række uddannelsesinstitutioner, folkeskoler, en privatskole og flere institutionstilbud til børn.

Nuuk tilbyder kort sagt de bedste rammer for dig, som ønsker at leve et moderne liv med masser af tid, kvalitet og nærvær og i tæt tilknytning til naturen

Ansøgningsfrist: 1. november 2018

For spørgsmål angående stillingen, kontakt direktør Flemming Berger på fb@tntnuuk.gl

Samtaler vil blive holdt løbende, da stillingen er med tiltrædelse hurtigst muligt.

Send din ansøgning og CV til tntnuuk@tntnuuk.gl