Aflevering af terræn samt skolestart, blev kombineret med en træplantningsceremoni, da tegnestuen d. 10/8-2018 var i Qaqortoq for at besigtige om- og tilbygningen af Campus Kujalleq.

Vejret var flot, da træplantningsceremonien – som en indvielse af skolens nye udearealer – fandt sted ved middagstid. En række taler efterfuldt af plantningen af en Alaska Poppel skød både det nye skoleår i gang, men bød også på en efterfølgende koncert med Nanook, som gæstede Campus Kujalleq.

Vi er rigtig tilfredse med projektet, og ser frem til den endelige færdiggørelse med indvielse i november 2018.